STØTTEMULIGHEDER
DIVERSITETSPULJEN PÅ FILMHØJSKOLEN MØN
Kom på højskole til reduceret pris på forårssemestret 2025
Formålet med diversitetspuljen
På Filmhøjskolen ønsker vi at skabe en inkluderende og mangfoldig højskole, med en alsidig elevsammensætning, der afspejler det samfund, vi lever i. Derfor er Diversitetspuljen oprettet som en vigtig del af vores rekrutteringsindsats for at skabe større diversitet i forhold til køn, etnicitet, geografi mv. og for at sikre, at økonomiske udfordringer ikke er en hindring for at starte på Filmhøjskolen.
Hvem kan søge?
Diversitetspuljen er åben for alle, der oplever økonomiske eller kulturelle barrierer i forbindelse med et ophold på Filmhøjskolen. Uanset om du kommer fra en lavindkomstfamilie, har en anden kulturel baggrund eller står overfor økonomiske udfordringer, er du velkommen til at søge om stipendiet.
OBS: Puljen kan ikke søges såfremt, man har fået nedslag i pris på anden vis eller modtaget støtte fra andre ordninger.
Hvordan søger man?
Du ansøger om støtte fra Diversitetspuljen ved at udfylde ansøgningsformularen under fanen ‘Søg ind’. Skriv at du søger Diversitetspuljen, og beskriv kort din situation og de udfordringer, du står overfor. Vi lægger vægt på en personlig og ærlig beskrivelse af, hvordan stipendiet vil kunne hjælpe dig med at realisere dine drømme på Filmhøjskolen. Ansøgningerne vil blive behandlet fortroligt.
Pris
Du kan søge nedsættelse af din egenbetaling for efteråret 2024. Vi nedbringer betalingen fra 38.500,- og helt ned til 25.344,- for hele semesteret.
Bemærk: Der skal betales indmeldelsesgebyr på kr. 2.500,-. Vi vurderer, ud fra din ansøgning og dit ønske om nedsættelse af betalingen, hvor meget vi vil tilbyde den enkelte ansøger.
Hvorfor er diversitet vigtigt for os?
Diversitet beriger vores højskolemiljø og bidrager til et dynamisk og kreativt fællesskab. Ved at bringe mennesker med forskellige baggrunde og erfaringer sammen skaber vi en bredere forståelse og dybere indsigt i de historier, vi fortæller gennem filmkunsten. Vi tror på, at diversitet styrker innovation og kreativitet, og derfor er det afgørende for os at fjerne de økonomiske barrierer, der kan stå i vejen for dette. Derudover arbejder vi på Filmhøjskolen Møn for at bidrage til en mere mangfoldig filmbranche.
Kontakt og yderligere information
Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information om Diversitetspuljen, er du velkommen til at kontakte os på caroline@filmhojskolen.dk eller telefon: 61460145.
PITSTOP ORDNING
Trænger du til en pause fra din videregående uddannelse? Tag et pitstop på Filmhøjskolen Møn til reduceret pris!
Formålet med pitstop-ordningen
Filmhøjskolen Møn udbyder op til flere pitstop-pladser til studerende, der har brug for en kreativ og fordybende pause fra sin videregående uddannelse. Fordyb dig i filmkunsten i naturskønne omgivelser på Møn til reduceret pris.
Hvem kan søge?
Alle, der har afsluttet en grunduddannelse, alment gymnasium eller lignende og som er påbegyndt en videregående uddannelse i det danske uddannelsessystem.
OBS: Puljen kan ikke søges såfremt, man har fået nedslag i pris på anden vis eller modtaget støtte fra andre ordninger.
Hvordan søger man?
Ønsker du at tilmelde dig Pitstop-ordningen på Filmhøjskolen Møn, så søg ind og skriv at du ønsker et pitstop, og angiv hvilken uddannelse du holder pause fra eller har afbrudt og hvorfor.
Pris
På forårssemestret 2025 får pitstoppere deres højskoleophold til en reduceret pris på 30.800,-, hvilket vil sige 20% rabat af den fulde pris (Fuld pris er kr. 38.500,-). Prisen inkluderer undervsining, udstyr, mad og bolig. Pladserne fordeles efter ‘først til mølle’ princippet.
Kontakt og yderligere information
Har du spørgsmål, ønsker du at vide mere om Pitstop-ordningen eller vil du gerne have en rundvisning på skolen, så skriv til caroline@filmhojskolen.dk eller telefon: 61460145.
Det er Liselund Fontænen, der yder legater til denne pulje og derfor også Liselund Fontænen, der tager alle beslutninger vedrørende støtte-tildelingerne. Hver ansøgning bliver behandlet individuelt.
Stor tak til Liselund Fontænen for at gøre det muligt at tilbyde denne støtte-ordning!
NORDISKE ELEVER
Tilskud til ophold på Filmhøjskolen Møn for nordiske elever